Efteråret har så småt ramt Danmark efter en september måned med dejligt vejr. Det nyankomne efterårsvejr indbyder til hygge og lune boller. Jeg smækkede derfor igår disse lækre squash/gulerods boller sammen til eftermiddagshygge! Og de er uden tvivl godkendt herhjemme. De er utrolig simple at lave og kræver ikke meget tid.
Ingredienser (til ca. 11 boller):
25g gær
2,5 dl vand
250g revet squash
100g revet gulerødder
50g græskar kerner
1 tsk salt
2 spsk olie
1 æg
150g havregryn
150g gramhams mel
250 g hvedemel
Fremgangsmåde:
1. 25g gær opløses i 1 2,5 dl vand.
2. Bland revet squash og gulerod i.
3. Tilsæt æg og olie.
4. Herefter tilføjes græskar kerner, salt, grahamsmel og havregryn.
5. Tilsæt herefter hvedemelen og ælt dejen sammen.
6. Lad dejen hæve i 1-1,5 time.
7. Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn).
8. Herefter formes dejen til boller (jeg har lavet 11 boller)
9. Bollerne kan pensles med enten æg eller mælk efter eget ønske.
10. Bag bollerne i ovnen i ca. 25 min.
Næringsindhold pr. bolle (11 stk.):
Kcal: 224
Protein: 8g
Kulhydrat: 35g
Fedt: 5g