Hvorfor et nyt kostvejledningsforløb?

img_9291

Jeg har igennem mit vægttabsforløb været igennem en del forskellige ting for at tabe mig, og derefter opretholde mit vægttab (læs mere her).

Det sidste lange stykke tid har jeg spist efter min sunde fornuft, og har fundet en balance mellem de sundere valg og cravings til det usunde. Min vægt har lagt på ca. det samme ( +/- 1 kg) i denne periode, og jeg har derfor lagt mit fokus på hvad jeg har set i spejlet.
Det sidste stykke tid har jeg ikke synes, at jeg har rykket mig, tværtimod. Derfor har jeg søgt hjælp ved en ny kostvejleder.
Mit fokus denne gang er primært at få mere struktur over min kost, og få justeret lidt på min fedtprocent og vægt.

I juni 2014 vejede jeg ca. 69,5 kg og fik her målt min fedtprocent. Dengang var jeg i følge min vægt normalvægtigt.
Men min fedtprocent (på 36 %) kategoriserede det mig i overvægts kategorien. Det var egentlig utrolig skræmmende, at selvom min vægt var normal, så var min krop faktisk ikke sund.
Det gjorde at jeg ikke har fået den målt siden, i frygt for at den stadig er høj.
I forbindelse med mit nye kostvejledningsforløb har jeg fået lavet en inbody analyse, som blandt andet viser min fedtprocent. Trods frygt for at den stadig var høj, fik jeg den alligevel lavet. Målingen viste en fedtprocent på 23,1 %, hvilket jo faktisk kategoriserer mig som normal som kvinde. Men jeg har stadig et ønske om at få justeret lidt på den.

image

Jeg har søgt vejledning hos Mia Sørensen (sundfokus.dk) og vi har sammen fundet en kostplan som passer til mig og hvad jeg gerne vil opnå. Mia er rigtig dygtig, og har nogle gode kompetencer indenfor kostvejledning og er utrolig professionel. Hun er ærlig, hun lytter og hun vejleder. Jeg glæder mig til mit videre forløb med hende og til at starte på planen imorgen.

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *